Inddæmningerne
Inddæmninger præger det nordfynske landskab. Der er 15 i Nordfyns Kommune. Tilsammen er der indvundet 23 km2 land. Det er ca. halvdelen af alt indvundet land i Den Fynske Region, og det gør egnen til særligt interessant set i nationalt perspektiv.
Store naturværdier er gået tabt, men inddæmningerne var positive bidrag til at begynde med. Fra den første ved Hofmansgave i 1756 og frem til Gyldensteens Inddæmmede Strand i 1871, blev arealerne ganske vist afvandede, men de blev ikke i særlig grad opdyrket og gødsket, og sprøjtemidler kom først i spil i anden halvdel af 1900-tallet. Det normale formål med inddæmmede arealer var at skaffe græsning og høslet og dermed foder til flere produktionsdyr. Flere produktionsdyr gav også mere gødning til ageren. De stærkt udvidede engarealer gav basis for fx en ekstra storkebestand, ligesom krybdyr og padder trivedes.
Indtil anden halvdel af 1800-tallet skete afvandingen ikke særlig effektivt, idet der normalt blev anvendt en højvandssluse som tillod tilløbende vand at komme ud ved ebbe og lukkedes ved flod. Sidenhen blev afvandingskanalerne mere effektive og vindmøller med ’arkimedessnegle’ sat ind som pumper. Den udvikling kendes fra såvel Ølundgård som Fjordmarken og Kørup-Einsidelsbog. Gyldensteens Inddæmmede Strand var ’født’ med vindmøller. I 1900-tallet blev afvandingen mere effektiv ved hjælp af elmotorer, og det blev muligt at opdyrke områderne. Afhængigt af undergrunden og som et resultat af iltning efter dybdepløjning efter 1950, kan områderne ’brænde sammen’ og synke så der løbende bliver behov for ny og dybere afvanding. Det giver lidt håb for disse, maltrakterede områder, at afvandingen måske med tiden bliver for dyr.
